Pallehætte, europalle 1200x800 mm

Pallehætter til europaller

Vi har et udvalg af pallehætter og termohætter i europalle mål på 1200x800 mm. Termohætterne kommer i forskellige størrelser og med velcroluk. Termohætten beskytter effektivt temperaturfølsomt gods under transport. Termohætten beskytter både mod påvirkning af varme og kulde, og består af højisolerende fibervat med et yderlag af varmereflekterende PE materiale. Det er vandtæt, hygiejnisk og let at rengøre. Pallehætten kan også leveres på mål efter ønske således at pallehætten tilpasses præcis til formålet og godsets størrelse.

Specifikationer for pallehætter til EUR paller

  • Bundmål: 1200x800 mm, højde: 1200 mm
  • Velcroåbning: enkelt eller dobbelt åbning
  • Materiale: Isolerende polyester fibervat med yderlag af PE materiale med alu-pigment
  • Egnet til transport af fødevarer, samt anden temperaturfølsomt gods

Har du spørgsmål eller brug for vejledning? Ring til os på tlf. 71 99 97 15 - vi sidder klar til at hjælpe! 

4 produkter

Faldende orden
pr. side


Pallehætter til europaller - sikker transport af temperaturfølsomt gods

Pallehætter og termohætter til europaller kommer i standard bundmål på 1200x800 mm, og en standard højde på 1200 mm. Termohætter og pallehætter bruges til sikring af temperaturfølsomme varer under transport eller kortvarig opbevaring. Det kunne f.eks. være transport af frostvarer, blomster, brød, medicin eller frugt og grønt. Termohætter kan generelt bibeholde en temperatur indenfor hætten, med et udsving på op til 6 grader (f.eks. fra 2-8 grader), afhængigt af transporttiden.

Pallehætter og termohætter i høj kvalitet

Vores termohætter og pallehætter er produceret i Danmark og er af højeste kvalitet. Pallehætterne består af et lag højisolerende fibervat, med et yderlag af varmereflekterende PE materiale. Fibervatten skaber den isolerende effekt, som holder på temperaturen og isolere imod udefrakommende temperatur påvirkninger. Det yderste lag er varmereflekterende - også i forhold til solens stråler, således at disse reflekteres. På den måde optager pallehætten og dens indhold mindst muligt varme fra f.eks. solen, hvis den eksponeres for dette.

Vores pallehætter og termohætter er et resultat af mange års ekspertise på området, så du får en pallehætte der lever op til de krav og standarder der er for pallehætter. Alle pallehætter er naturligvis produceret i materialer, som er godkendt til at komme i kontakt med fødevarer, og som er nemme at rengøre og desinficere.

Transport af gods med pallehætte

Når du skal transportere forskellige typer gods eller varer i den samme lastbil, kan der opstå udfordringer hvis nogle varer har behov for visse temperaturer (f.eks. køleskabstemperatur, 5 grader) og andre varer har behov for at blive opbevaret ved stuetemperatur. Hvis du ønsker at fragte disse varer i den sammen bil, kan en pallehætte være en fordel.

Pallehætten kan bruges til at fragte kølevarer i en lastbil, som ikke er en frostbil. På den måde pakkes kølevarerne på pallen evt. med kølende elementer og herefter påmonteres pallehætten, så den slutter tæt rundt om indholdet.

Pallehætten kan også bruges hvis du skal fragte varer som ikke må udsættes for kulde i en kølebil. Visse typer frugt og blomster har ikke gods af for kolde temperaturer under transport, men det kan dog være nødvendigt at fragte disse i en kølebil, sammen med andre varer, som skal opbevares køligt. I en sådan situation kan man med fordel benytte pallehætten til at holde kulden ude, så varerne ikke påvirkes under transport.


Pallehætter i standardmål

Vi har forskellige modeller og designs indenfor pallehætter. Herunder ses en kort gennemgang af de forskellige typer, samt deres mål, egenskaber og priser. Bemærk at det kun er vores standardvarer, som er beskrevet herunder. Vi producerer og leverer gerne pallehætter i specialmål på bestilling, hvis du har nogle bestemte behov.

Pallehætter med splitåbning til europalle pallehætte

Termohætte til europalle med splitåbning, gør det nemmere at trække hætten ned over pallen. Pallehætten er ideel til høje paller. Termohætter med splitåbning har altid kantbånd i grå farve for nemt at kende forskel på de forskellige åbninger.

Denne type kommer med standard bundmål til europalle 1200x800 mm eller til industripalle 1200x1000 mm, samt i 10 forskellige højder, fra 1200-2100 mm.


Pallehætte med dobbelt frontåbning til europalle

Pallehætte og termohætte til europalle med dobbelt frontåbning har velcro på to sider, således at man kan åbne hele fronten og kan plukke af pallen uden at afmontere hætten. Termohætter med front åbning har altid kantbånd i blå farve for nemt at kunne kende forskel på de forskellige åbninger.

Denne type kommer med standard bundmål til europalle 1200x800 mm eller til industripalle 1200x1000 mm, samt i 10 forskellige højder, fra 1200-2100 mm. Se pallehætten med dobbelt velcroluk her og vælg hvilken højde du ønsker.